Velkommen

Gennem flere år har jeg hjulpet familie, venner og bekendte med deres EDB. Den viden jeg har opnået i dette arbejde, vil jeg dele med alle, der har lyst til at se mine råd og vejledninger.

Ganske ofte har det været problematisk, når jeg første gang skulle hjælpe - og fandt at deres pc var inficeret med virus eller malware, fordi ingen programmer var opdateret. Eller når jeg i forbindelse med hjælp til at skifte til en ny pc opdagede, at de ikke havde nogle original programmer, men blot havde "lånt" en kopi af en god ven. Det vil sige ulovlige programmer.

Jeg har altid afvist at opstarte en ny pc med sådanne uoriginale programmer, og måtte selvfølgelig have et alternativ, hvis brugeren ikke havde lyst til at købe f.eks. Microsoft Office pakken eller betale for et antivirus program. Det har betydet, at jeg har fået en rimelig viden og erfaring med programmer, der ganske gratis og lovligt kan hentes på nettet.

Se dig omkring og drag nytte af min viden hvis du har lyst. Du er meget velkommen.